Lokaleudlejning

Lej vores flotte og rummelige lokaler uden for danseskolens undervisningstid! Uanset om du ønsker lokaler til undervisning, træning, workshops, møder eller fotooptagelser, har vi pladsen til dig.


Vores lokaler er perfekte til f.eks.: 

  • Dans
  • Yoga
  • Fitness
  • Pilates
  • Zumba
  • Mavedans
  • Bachata
  • Personlig træning
  • Og meget mere! 


OBS! Vær opmærksom på, at vores lokaler kun må anvendes til ikke-momspligtige aktiviteter. Vi udlejer ikke til fødselsdage eller andre festligheder. 


Faciliteter

Vores lokaler har en fuld spejlvæg, trægulve og et lydanlæg, der gør dem ideelle til alle former for bevægelse og undervisning. Derudover har vi et stort fællesrum med borde og stole og 2 toiletter. 



Priser

Vores priser er gældende for 1-10 personer. Hvis du ønsker at leje lokalerne til en større gruppe, bedes du kontakte os for at få yderligere informationer om pris mv. 



Medlemskab hos MFK Dance

Som medlem af MFK Dance kan du leje et af vores lokaler for kun 135 kr. for 60 minutter. Booking foregår direkte via din holdsport-app. Du skal blot have en personlig kode til døren for at få adgang til vores lokaler. Kontakt MFK Dance for yderligere information: [email protected].



Ikke medlem af MFK Dance

Hvis du ikke er medlem af MFK Dance, skal du registreres i vores system for at kunne leje vores lokaler. Prisen for leje, når du ikke er medlem er 150 kr. for 60 minutter.



Sådan gør du:

1. Tilmeld dig: "lokaleudlejning 1-10 personer" eller lokaleudlejning (10 personer eller derover) 

2. Du vil modtage login-oplysninger til din Holdsport-profil (booking app) inden for 1-3 hverdage.

3. Herefter vil du modtage en mail, så vi kan aftale et møde på danseskolen, hvor du vil blive introduceret til vores musikanlæg, vores booking portal samt modtage personlig kode til dør/alarm.



Betingelser for leje af lokaler 

- Der kræves en personlig adgangskode til døren/alarmen, som kun kan oprettes efter aftale med danseskolen.

- Lokalerne skal efterlades i nydelig stand; lys og musik skal være slukket og alle vinduer skal være lukket.

- Hvis vinduerne ikke er lukkede, vil du blive opkrævet et vagtgebyr på 350 kr. 



Afbestilling 

Afbestilling af en reservation skal ske minimum 24 timer før den planlagte booking. I modsat fald forbeholder vi os retten til at beholde betalingen. Dette er for at sikre, at vi kan opretholde en effektiv planlægning og service for alle vores kunder. Vi anbefaler, at man henvender sig til os med eventuelle ændringer i god tid for at undgå unødvendige omkostninger.



Vi ser frem til at byde dig velkommen og hjælpe dig med at skabe en fantastisk oplevelse i vores lokaler. For yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Mail: [email protected]