Juleshow - søndag den 14. december 2025

Vi har den store fornøjelse at invitere jer til MFK Dance’s storslåede juleshow, som finder sted søndag den 14. december 2025 i Albertslund Musikteater.


MFK Dance juleshow starter kl. 11:00 og slutter kl. 13:45

Dørene åbner for dansere og tilskuere kl. 10:15

Glæd jer til en festlig dag fyldt med dans, julestemning og hygge. Kom og se alle vores dygtige elever – lige fra de mindste mini kids til voksne dansere, når de indtager scenen og viser, hvad de har øvet på.


Vi ser frem til en dag fyldt med god energi og glæde, og vi håber, at I vil være med til at skabe en uforglemmelig oplevelse for alle vores dansere. Inviter gerne familie, venner og bekendte med – jo flere, jo bedre!


INDGANGSARMBÅND TIL ALLE DANSERE
Et indgangsarmbånd til dansere (inklusiv juleslikpose) koster 50 kr. Indgangsarmbånd skal købes og afhentes på danseskolen i uge 48 eller 49: mandag til torsdag i tidsrummet 17:00 – 19:00. Armbåndet giver adgang til backstage-området, en siddeplads i musikteatret samt en juleslikpose. Der er ingen adgang for dansere uden armbånd, så det er afgørende, at I passer godt på det og husker det på dagen. Alternativt skal der købes en tilskuerbillet.

TILSKUERBILLETTER
Tilskuerbilletter kan købes på danseskolen i uge 48 og 49: mandag til torsdag i tidsrummet kl. 17:00-19:00. Der sælges u-nummererede pladser – dvs. at siddepladser er efter "først til mølle-princippet” på dagen.

PRISER
Tilskuer barn (3-17 år): 150 kr. (juleslikpose er inklusiv i prisen)
Tilskuer voksen (18 år+): 150 kr.
Danser: 50 kr.

Børn under 3 år: Gratis indgang (Slikpose: 25 kr.) 

Der kan betales med mobilepay eller kontant.
Mistede billetter erstattes ikke, og købte billetter refunderes ikke.

LODTRÆKNING AF PRÆMIER
Vi søger sponsorgaver til lodtrækning af præmier. Dit logo vil blive vist på storskærm. Er du interesseret i at blive sponsor, så kontakt os venligst på mail: [email protected]

BACKSTAGE
Det er vigtigt at bemærke, at der ikke vil være personale til stede i backstage-området. Derfor forventer vi, at danserne kan klare sig selv eller, at I som forældre hjælper til, så danserne står omklædt og klar to numre før de skal optræde.

DANSETØJ

Alle hold får af deres danselærer besked om, hvilket tøj de skal have på. Er du i tvivl, bedes du henvende dig til danselæren på holdet.

MAD OG DRIKKE

Der kan ikke købes mad i Albertslund Musikteater. De tilbyder køb af drikkelse og snacks.
Har man brug for mad undervejs, er der mange muligheder i Albertslund centret.

ADRESSE

Musikteatret Albertslund
Bibliotekstorvet 1, 2620 Albertslund